onsdag den 16. juli 2014

Marti Michell Sampler, BLOK 12


BLOK 12


Ovenstående blok har ikke noget navn (mig bekendt), og
den findes ikke i Marti Michell´s bog Volume 1
Vi har endnu ikke brugt skabelon nr. 3, og der er ikke nogen blokke i Vol. 1,
hvor den indgår,
så jeg har selv tegnet blokken.



De blokke vi har lavet indtil nu, (og også resten) består alle af
4 x 4 "grund-kvadrater" på størrelse med skabelon nr. 1.
(selvom vi også har lavet "dobbelt-2´ere", for at spare en søm)
Mulighederne for selv at sammensætte disse "grund-kvadrater" er
uendelige
- endnu et plus for linealsættet :-)

Skabelon 3, 4 og 6 skal bruges.


8 stk. blomstrede, skabelon 3
8 stk. røde, skabelon 4,
8 stk. hvide, skabelon 4,
8 stk. grønne, skabelon 4,
8stk. orange, skabelon 4 (er ikke på foto, glemte at skære dem i første omgang)
12 stk. orange, skabelon 6
20 stk. hvide, skabelon 6


Kædesy en hvid trekant nr. 6, på den ene side af kvadrat nr. 3,
på alle 8 kvadrater. Klip dem fra hinanden,
og kædesy på den modsatte side, 4 orange nr. 6
og 4 hvide nr. 6. Pres sømrum fra hinanden.


Kædesy trekanter til de 2 andre sider , så du får
4 kvadrater, med 4 hvide trekanter og 4 kvadrater med 
1 hvid trekant, og 3 orange. (som foto herover)


Trekanterne nr. 4 lægges op, med 4 i hver stak,
som herover.
 (Her er de 8 orange nr. 4, som ikke var skåret, og derfor ikke kom med på tidligere billede)

Kædesy den grønne og hvide trekant, så 4 har den grønne
til højre, og 4 den grønne til venstre.
Ligesådan med de orange og røde. Pres sømrum åbent/fra hinanden.


Læg trekanterne op som herover, og kædesy dem sammen til kvadrater.


Læg dine kvadrater op, som herover, og sy først sammen til
vandrette rækker. 


Pres, og sy derefter rækkerne sammen.



Rigtig go` fornøjelse ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar