onsdag den 26. juli 2017

MMF, taske, Saxo, Mandø

My Million Flowers uge 30

Jeg limer en masse 6-kanter

I´m glueing a lot of hexies

Fik færdiggjort min taske, 
som jeg startede på i campingvognen på Ærø.

Havde bare snuppet en pose rester med, 
alt pink/rødviolet blev sorteret fra, og brugt rub og stub,
manglede meget få lapper da jeg kom hjem.
Var lidt skeptisk i starten, 
men er ok tilfreds med resultatet :-)

Nu skal den bare i brug, så den bliver dejlig blød og kommer i facon!


Saxo hedder elefanten.
Opskriften er fra Frøkenen og Baronen
Har nok ligget og summet i et års tid, snabelen drillede. 
Et lille ophold i Pias sommerhus (og hjælp! TAK) fik 
hækleriet igang igen - og færdig :-)


På juli´s eneste "tæt på" sommerdag var jeg en tur på Mandø
med min mor og mine to piger 

Vi fik en fin plads på bænken i Mandøbussen.


- og så bumlede vi afsted.


Man kan køre 2 veje, Låningsvejen eller ebbevejen.
Ved ikke om det kun er til ære for turisterne, men
vi tog ebbevejen på havbunden, og i 10 cm vand.
Vejen er afmærket med kviste i siderne.


Som barn var jeg på ferie på Mandø, 5-6 år var jeg vel.
Da husker jeg vejen med kviste i siden og vi kørte i vand.


Marsken


Esbjerg i baggrunden,
og hvis man zoomer, kan man se en lilla stribe i horisonten,
Mandølyng
(Det var tydeligere i virkeligheden)


Fårene græsser


- perfekt vejr til sådan en udflugt.


Efter picnickurven var tømt, var vi på tur.
Først kirken, så digerne og stormflodssøjlen,
- mor var slet ikke til at følge med.


Vi fik kaffe ved møllen...


- og bag møllen det sommerhus vi holdt ferie i da jeg var lille.
Dejligt at få rusket op i alle minderne.
Huset var bygget helt om og slet ikke genkendelig, men mor mente
nok at det hed "udsigten", som der stod på huset, 
og vi fik senere bekræftet i Brugsen, at det stadig tilhørte
den familie vi lånte det af dengang.


Der stod et lille skilt med "privat",
og havde det ikke været for mine velopdragne piger, 
der sagde at så måtte vi ikke gå forbi,
ja så havde mor og jeg da nok nærmest gået op og trykket
næserne flade på ruderne af nysgerrighed.


Men vi gik pænt udenom og tilbage til byen,
vi tog den flade vej,


pigerne tog klitterne op og ned.
De anes på bænken på toppen af bakken.


Et hurtigt snap af mandøbusserne og  en hestevogn
 (man kunne få en køretur rundt på øen)


Vi sluttede dagen af med en tur gennem gaderne i hyggelige Ribe


brosten...


hortensia,


flotte døre,


domkirkens spir og firkantede tårn anes i baggrunden.

Stjerneskud på restaurant
Sælhunden,
og så var vi godt trætte og mætte.

En fantastisk dag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar